(LANGTIDSSTEGT SVINEMØRBRAD)

6 personer

Ingredienser:

  • 1 kg svinemørbrad
  • 325 ml hvid eddike
  • 150g UKU panca-chilipasta
  • 3 fed hvidløg
  • ½ rødløg
  • 50g. achiote-pasta
  • 1 spsk. Stødt spidskommen
  • 250ml solsikkeolie
  • En sjat chicha de jora (majsøl), cusqueña negra-øl eller limesaft
  • Salt og peber
  • Persille til pynt

 

Tilbehør

Kartofler eller ris

 

Fremgangsmåde

Start med at blande eddike, spidskommen og panca-chili sammen i en skål eller plastikpose. Skær svinekødet i skiver og put det i skålen/posen. Lad kødet marinere i mindst 2 timer.

Hak hvidløg og løg fint og sauter dem i en gryde tilsat olie. Tilføj svinekød sammen med halvdelen af marinaden. Nu skal det hele stå og småsimre ved lav varme med låg på, indtil kødet er gennemstegt. Hvis det er nødvendigt, kan man tilføje mere af marinaden, så der hele tiden er væske i gryden.

Når kødet er gennemstegt, tilføjer man en slat majsøl, og retten er klar til servering!

Vi anbefaler at spise det med kogte kartofler i skiver eller med ris. Pynt med lidt hakket persille på toppen.

Buen Provecho!

2 Thoughts to “ADOBO DE CERDO”

  1. Ulla

    Hvad er achiote-pasta og kan jeg bruge en anden pasta i stedet for?
    Jeg har købt jeres 3 pack Rocoto, panca og gul chili pasta

    Skal der tilsættes olie til marinaden eller skal jeg bruge de 250 ml til stegning?

    1. admin

      Hej Ulla; Tak for din henvendelse.
      Achiote er en krydderi, du kan finde den her https://www.tasteofperu.dk/achiote-100-g
      Til denne opskrift skal du bruge panca chili, og ikke de andre 2 pasta du har købt hos os.
      Olien skal bruges til stegning.
      Husk at tage et billede af din ret, og læg den på instagram (hashtag #salsa_uku) facebook (@uku) og deltage i de kommende konkurrence.

Leave a Comment